top of page
Søg

Gærkringle med rabarber og remonce

  • Karina
  • 21. jan. 2016
  • 2 min læsning

I dag var sidste undervisningsdag på mit studie. Det skulle naturligvis fejres med noget bagværk. Samtidig skulle vi til 100-dags fest med ældstebarnets skolesklasse her til aften, så der er blevet lavet kringle til den helt store guldmedalje herhjemme. Og den smager virkelig dejligt. Indholdet bestod af rabarber, men det kan nem udskiftes med blommer/brombær/hindbær/æbler eller hvad man nu lyster. Den er nem at lave, men kræver en god æltning og hævning for at dejen får den helt rigtige lethed.

Du skal bruge (til 1 stor kringle):

2 dL kold sødmælk

25 g gær

2 æg

450 g hvedemel

15 g sukker

5 g havsalt

100 g blødt smør

Fyld:

200 g rabarber

2 spsk. sukker

100 g marcipan

100 g sukker

100 g smør

Desuden:

1 sammenpisket æg

2 spsk. perlesukker

lidt hakkede mandler

Evt. creme fraiche eller vanille creme

Sådan gør du:

Rør gøren ud i den kolde mælk og pisk æggene ud heri. Rør melet i sammen med sukker, salt og blødt smør. Dejen æltes smidig på røremaskine i min 10 min indtil den slipper siderne. Lad dejen hæve tildækket i køleskabet i ca. en time til den er gennemkold.

Skær rabarber i små stykker på ca 1-1,5 cm, hæld dem i et ildfast fad. Rabarbarne drysses med sukker og bages i ca. 25 min til de er møre. Afkøles.

Rør marcipan og sukker sammen så der ikke er nogen klumper. Rør smøret i så det samles. Må ikke røres for meget sammen, da det da vil bage ud af kringlen.

Rul dejen ud på et melet bord til et langt stykke på ca. 100x18cm. Læg først en god stribe remonce langs dejen og derpå afdryppede rabarber stykker, så fyldet dækker den midterste tredjedel af dejen. fold dejen sammen om fyldet først den ene side, dernæst den anden side herover og pres kanterne forsigtigt sammen. For dejen til en kringle på noget bagepapir. Pensles med et sammenpisket æg og drysses med perlesukker og hakkede mandler. Lad kringlen efterhæve 1-1,5 time til den er dobbelt størrelse.

Kringlen bages ved 300 grader celcius i ca. 25 min til den er flot gylden. Server lun og gerne med en lille klat creme fraiche til. Mums!

Datterens "nr. 30 kage" til 100-dages festen :-)


Komentar


Udvalgte blogindlæg
  • Facebook Basic Square
bottom of page