top of page
Søg

Verdens bedste cheesecake

  • Forfatters billede: Karina Petersen
    Karina Petersen
  • 2. apr. 2016
  • 2 min læsning

Til et af påskens mange arrangementer lavede jeg denne cheesecake og jeg må ærligt indrømme at det er den bedste cheesecake jeg nogensinde har smagt! Fyldet er friskt og cremet og konsistensen lige i skabet. Opskriften er som jeg lavede den, men jeg vil vove at påstå at kagen ville blive højere/flottere med dobbelt så meget fyld - i det tilfælde vil der være kage til ca. 12-14 personer i stedet for de anførte 8-10 personer.

Det skal du bruge til 8-10 (12-14) personer:

Bund

100 g smør

150 g fuldkorns digestive eller lign. kiks

50 g fint hakkede mandler

Creme

500 (1000) g mascarpone

1 (2) dåse kondenseret mælk

4 (8) blade husblas

3/4 (1 1/2) dL citronsaft

1 (2) stk vanillearoma

Toppen

2 dL friskpresset appelsinsaft (eller anden frugtsaft efter smag og behag)

1 dL vand

4 blade husblas

150 g sukker

Pynt, evt. violer, morgenfruer eller andre spiselige blomster/bær eller lign.)

Sådan gør du:

Beklæd bunden af en springform (ca. 25cm) med bagepapir. Smelt smøret ved lav varme i en tykbundet gryde. Kom kiksene i en frysepose og knus dem til smulder. Smør, kiksesmulder og hakkede mandler blandes til en jævn masse og fyldes i springformen i et jævnt lag. Mases godt ned i formen, så massen er tæt pakket. Sæt bunden i køleskabet i min 30 min.

Læg husblas i blød i koldt vand. Mascarpone og konsenseret mælk piskes let sammen til en jævn masse. Citronsaften lunes hvorefter husblassen smelter heri. Cirtonsaften hældes herefter i mascarponecremen under piskning. Pisk til sidst vanille essens i cremen. Tag springformen ud af køleskabet og hæld cremen ud på bunden og glat overfladen.

Lun appelsinsaft og vand i en gryde og giv det et hurtigt opkog. Tilsæt sukkeret og rør godt igennem til det er opløst. Tag gryden af varmen og tilsæt husblas. Lad massen køle af under jævnlig oprøring til den begynder at stivne let og hæld den efter ovenpå cremen - hold en ske under når der hældes, når overfladen på cremen ikke brydes.

Stil kagen på køl i 4 timer eller natten over og den er klar til at spise. Velbekommen!

Tip! Toppen kan varieres efter alle kunstens regler. Her har jeg lavet en simpel version med appelsin, men man kan både ligge blomster, bær, mynteblade eller andet ovenpå cremen inden toppen hældes på for at gøre kagen ekstra festlig. Appelsinsaften kan skiftes ud med anden frugsaft efter smag og behag.


Comments


Udvalgte blogindlæg
  • Facebook Basic Square
bottom of page