Kammerjunkere
- Karina Petersen
- 14. apr. 2016
- 1 min læsning

Er der noget der siger forår og sommer er på vej som koldskål med kammerjunkere og jordbær (de danske lader vente på sig lidt endnu). Vi elsker koldskål herhjemme og jeg bruger denne opskrift på kammerjunkere, når det skal være noget ekstra særligt. Børnene elsker at være med i køkkenet og lave dem!
Det skal du bruge (til ca. 150 stk.):
250 g blødt smør 1 æg 1 dL sødmælk 100 g sukker 1 vaniljestang 1 spsk. bagepulver 500 g hvedemel
Revet skal af 1 øko citron
Sådan gør du:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland det bløde smør, sukker og vaniljekorn i en skål og rør det sammen til en ensartet masse. Pisk ægget i og derefter mælken. Bland bagepulver og hvedemel. Si det i melet lidt af gangen, tilsæt til sidst citronskal og rør til en fast, blød dej. Sæt evt. dejen på køl i 30 min, så er den nemmere at arbejde med. Tril små kugler af dejen og tryk dem lidt flade. Sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Læg dejen på et melet bord, del den i 10 stykker, og tril dem til tynde pølser på ca. 10 cm´s længde. Skær pølserne ud i 1 cm brede stykker, tril dem til kugler og sæt dem på bageplader med bagepapir. Hold lidt afstand imellem kuglerne, der jo flyder ud i kammerjunkerstørrelse. Bag kammerjunkerne ved 180 grader i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne og sprøde, og lad dem køle helt af på en bagerist inden du kommer dem i en kagedåse eller et tætsluttende glas.
Comments