top of page

Min bedste Kransekageopskrift

  • 1. jan. 2016
  • 1 min læsning

Kransekageuret 2016. Den midterste ring er pyntet af min datter Malou :-)

Overflødighedshorn fra sidste nytårsaften 2015

Traditionen tro havde jeg lavet kransekage til klokken tolv champagnen, som dog blev nydt lidt tidligere af hensyn til børnene, som ikke kunne holde helt til klokken tolv ;-) super lækker opskrift som jeg altid bruger, i år udformet som et ur, inspireret af årets nytårs bagedyst <3

KRANSEKAGETOP

Det skal du bruge (til 8 personer):

750 g rå marcipan

150 flormelis

2 æggehvider

evt. blød nougat

100 g mørk chokolade 70%

Til glasuren:

250 g flormelis

1-2 æggehvider

2 tsk. æble-/eller hvidvinseddike

Flormelis og marcipan æltes godt sammen med æggehviderne, som tilsættes lidt ad gangen. Konsistensen skal være blød, men ikke klistret. Rulles ud på et bord drysset med flormelis igennem en sigte. Vask hænderne ofte, så klistrer massen ikke til fingrene og får en pæn overflade. Jeg plejer at skære nogle tynde strimler blød nougat og putte i nogle af kransekagestængerne. Kransekagemassen formes til trekantede stænger. Den første skal være 10 cm, de følgende stykker 3 cm længere end det foregående. Ringene bages ved 250 grader Celsius i ca. 7 minutter. Af dejresterne laves først en kugle der trykkes lidt flad til top på kransekagen. Derefter laves mindre kransekagekonfekt, formet som små stænger og flade kugler, alt efter hvad man nu har lyst til :-)

Når ringene er kølet af, pyntes de med glasur. Når glasuren er størknet, pensles eller sprøjtes ringene med chokolade på ringenes bund startende med nederste ring, og limes sammen til en top.

Kagen kan saktens opbevares i køleskab med noget film over i nogle dage og evt. fryses inden den pyntes.


Kommentarer


Udvalgte blogindlæg
  • Facebook Basic Square
bottom of page