top of page
Søg

Cookies med chokolade

  • Karina
  • 3. jan. 2016
  • 1 min læsning

Jeg elsker disse kæmpe cookies. Sprøde udenpå og bløde indeni midten. chokoladestykkerne smelter på tungen. Efter en tur i biografen ind og se Den gode dinosauer på den sidste dag i juleferien, blev Malou og jeg enige om at der skulle bages kage for at slutte søndagen af med manér. Småkagerne er virkelig gode med et koldt glas mælk. Den rå cookiedej kan med lethed fryses ned og tøs op når lækkersulten melder sig ;-)

10 stk.

1 stang vanilje

125g blødt smør

200 g brun farin

1 æg

225 g mel

5 g natron

5 g salt

100 g hakket mørk chokolade

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud heraf. Bland smør, brun farin og vaniljekort i en skål og rør det godt sammen med ægget. Bland mel, natron og salt og kom det ned i smørblandingeen. Dejen røres godt sammen og til sidst tilsættes chokoladen.

Rul dejen ud til en pølse på ca. 15 cm, pak den ind i husholdningsfilm og sæt den i køleskabet til den er gennemkold.

Tag dejen ud og skær den i 10 lige store skiver. Læg skiverne på en bageplade, ca. 5 kager per plade med god afstand imellem, da de flyder ret meget ud under bagningen.

Småkagerne bages med 180 grader celcius i ca. 12-15 minutter.


Comments


Udvalgte blogindlæg
  • Facebook Basic Square
bottom of page